SundhedsMagasinet.dk ..en portal om sundhed og sygdommeBehandlere Behandlere Behandlere Behandlere

På SundhedsMagasinet.dk finder du de bedste informationer om sundhed og sygdomme
Leksikon
Lægens leksikon
Tandlægens Leksikon
Psykiaterens Leksikon
Jordemoderens Leksikon
Sundhedsplejeskens Leksikon
Fysioterapeutens Leksikon
0

Røntgen af brystkassen

Redaktionsgruppen
sundhedsinformation.dk


røntgen af brystkasse

Brystet
Brystet omfatter brystkassen (thorax) med ribben, lunger med lungesæk (pleura), bronkier, og brystskillevæggen (mediastinum) som indeholder hjertet, store blodårer, luftrøret og spiserøret. På fagsproget betegnes røntgen af brystet som røntgen thorax.

Hvad er røntgen af brystet?
Røntgen thorax afbilder lunger, lungesæk, hjerte og hovedpulsåren (aortabuen), mediastinum og knogledele af brystkassen. Selv om dette er den hyppigst udførte røntgenundersøgelse, kan den være en af de vanskeligste undersøgelser at tolke. Ved normal undersøgelse findes normalt udseende og normal position af organerne.

Hvornår tages røntgen af brystet?
Ved udredning af mulig sygdom i lunger, mediastinum og knoglevæv. Undersøgelsen bruges til at diagnosticere lungesygdomme, tuberkulose, kræft, forandringer i mediastinum og i knogledelene af brystkassen. Røntgen tages også som led i opfølgning af lunge- og hjertesygdom.

Undersøgelsen gør det muligt at følge udviklingen af en lungesygdom over tid. Undersøgelsen kan også give værdifuld information om hjertesvigt eller andre hjertesygdomme. Hos kritisk syge bruges røntgen thorax også til at kontrollere position af indlagt rør, kateter eller andet udstyr.

Undersøgelsen
Ingen forberedelser er påkrævet. Du skal være afklædt på overkroppen og halskæder skal være taget af. Rutinemæssigt består undersøgelsen af to billeder: Frontbilde og sidebilde. Billederne tages fortrinsvis med patienten stående. Billeder med liggende patient er af dårligere kvalitet og vanskeligere at tolke. Du bliver bedt om at trække vejret dybt og holde vejret, mens billedet tages. Du skal stå stille. Undersøgelsen tager kun nogen minutter.

Hvad kan man finde?
Rutinemæssigt vurderes lungerne, midterste del af brystet, mellemgulvet, hjertet, positionen til hjertet og mediastinum, ribben, rygsøjlen. Røntgenlægen ser efter opfyldninger i luftrummene, sammenfald af lungevæv, runde skygger (bl.a. svulster), udbredte små skygger (kræftspredning, metastaser), tegn på væske eller sygdom i lungehulen, forstørrede lymfeknuder eller svulster i mediastinum.

Et betydeligt antal sygdomme kan påvises, blandt de vigtigste er lungebetændelse i forskellige varianter, fremmedlegemer i luftvejene (f.eks. hos småbørn), svulster, luftlækage til lungesækken (pneumothorax), lungetuberkulose, sarkoidose, støvlunge, sygdomme i knogledelen af brystkassen, forstørret hjerte, hjertesvigt, tegn på klapsygdom i hjertet. Videre udredning af uklare lungefund vil normalt være bronkoskopi, CT eller MR.

© SundhedsMagasinet.dk Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap